Sundhedsvæsnet lægger leksikon på nettet

Med mere end 3000 artikler og 2000 illustrationer lægger sundhedsvæsnet et stort sygdomsleksikon på nettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tjek symptomerne på rødehunde, find forklaringen på forhøjet blodtryk, se hvordan korsbåndet virker iknæet på en animation.

Det er blot nogle få af de oplysninger, som du kan findepå det nye online sygdomsleksikon, Patienthåndbogen, som er det første online leksikon om sygdomme, som sundhedsvæsnet lancerer.

Patienthåndbogen ligger på sundhed.dk og lanceres tirsdag med mere end 3000 artikler og 2000 animationer, illustrationer ogsmå film.

Over 50 speciallæger ogpraktiserende læger skriver indholdet i Patienthåndbogen, og indholdetopdateres løbende.

Med Patienthåndbogen får danskerne mulighed for at søge iden samme viden som lægerne, den er blot skrevet i et sprog tilpasset almindeligeborgere.

Idéen om at give sammeinformation til både de praktiserende læger og patienterne stammer fra Norge.Den norske udgave af Patienthåndbog er det sted på nettet, hvor flest nordmændhenter online-information om sundhed og sygdom.

Oversættelsen fra norsk og oprettelsen af en dansk versionhar kostet omkring 68 millioner kroner.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) siger i en kommentar, at Patienthåndbogen.dk eret tilbud fra det offentlige Danmark.

- Den er fri for reklamer og kommercielleinteresser og er en forenkling af den information, lægerne har adgang til.

/ritzau/


Nyhedsoverblik