Sundhedsuddannelser bliver i Næstved

Selv om Region Sjællands supersygehus kommer til at ligge i Køge, bevarer Næstved sine sundhedsuddannelser. Det er den klare melding fra ledelsen af University College Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der er et flot ansøgertal til Campus Næstved, hvilket viser, at de unge også efterspørger uddannelser uden for de største byer, og at University College Sjællands struktur med fire campusser i Næstved, Storstrøm (Vordingborg og Nykøbing F., red.), Roskilde og Slagelse er rigtig og skal fastholdes i fremtiden, siger Hans Stige, bestyrelsesformand for University College Sjælland til Sjællandske.

Han understreger, at det ikke ændrer på den struktur, at supersygehuset kommer til at ligge i Køge.

- University College Sjælland vil fortsat have et campus i Næstved, selvom regionsrådet har besluttet at placere Regions Sjællands supersygehus i Køge, fastslår campusformanden over for Sjællandske.

/ritzau/


Nyhedsoverblik