Sund rekrut stor succes (Video)

Et projekt, der skulle få overvægtige unge mænd, til at tabe sig nok til at komme i millitæret, har været stor succes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uegnet eller begrænset egnet til forsvaret. Det var den besked, 15 unge mænd fik, da de var til session.

Men efter 6 måneders træning og sundere kost i projektet "Sund rekrut" på Gerlev Idrætshøjskole er status en anden.

Nu er ingen af de 15 uegnet på grund af vægt. Otte blev søndag erklæret egnet på ressesion, fem er begrænset egnet og en uegnet - men ikke på grund af overvægt, men en skade i skulderen.

I gruppen startede 20, men siden er fem sprunget fra. Folkene bag projektet er dog fuldt ud tilfredse.

- Vi havde satset på mellem syv og ti, så det er helt fantastisk, siger projektleder Adam Holm.

De unge mænd har på de seks måneder tabt sig samlet 80 kilo, men tallene lyver en anelse. For ud fra målinger af fedtprocenter kan det ses, at de 15 har tabt mere fedt end de 80 kilo - de har bare taget på i muskler.

Benjamin Mellerup-Poulsen fra Store Merløse har efter de seks måneder tabt sig 10 kilo og har nu fået lov til at komme i Livgarden.

- Det er fantastisk. Jeg har nået de mål, jeg har kæmpet for.

[video:flv:090607_tynde_rekrutter.flv]


Nyhedsoverblik