Succesrigt projekt skal bruges i hele landet

Integrationsprojekt fra Næstved får flere indvandrere i job. Derfor skal projektet nu udbredes til hele landet.

Langt flere indvandrere kommer i job, hvis danskundervisning og praktik knyttes tæt sammen.

Det viser et projekt fra Næstved. Det skal nu udbredes til resten af landet.

Siden 2004 har Næstved Sprog- og Integrationscenter haft stor succes med et særligt rengøringskursus, hvor kursisterne på fem måneder gennemgår et tæt program på skolebænken og i en virksomhed.

Omkring 73 procent af kursisterne har efterfølgende fået fast arbejde. Det skriver P4 Sjælland.

- Det fungerer netop, fordi man har helhedssynet med. Koblingen mellem uddannelse og arbejde skal man ikke skille ad, siger vejleder Connie Sørensen fra sprogskolen i Næstved.

Den særlige kombination af undervisning og praktik er nu blevet krumtappen i regeringens jobpakker, der skal hjælpe kommunerne med at få indvandrere ud i 12 brancher.

Indvandrerne kan blandt andet få job som postarbejdere, slagteriarbejdere, lastbilchauffører, butiksmedhjælper - og rengøringsmedarbejdere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App