Succes med indsamling til børnehjem

Man kan ikke længere se stuegulvet for bamser, dukker og børnetøj i Vivi Hansens hjem i Neppelunde på Lolland. I sidste uge besluttede hun sig for at samle ind til 50 litauiske børnehjemsbørn. Siden er det væltet ind med bidrag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vivi Hansen læste i ugebladet Ude og Hjemme om 50 børn fra Litauen, som lever under trænge kår på et børnehjem. Børnene stod til en jul uden varmt tøj og gaver. Ugebladet opfordrede derfor læserne til at samle ind

- Der var ingen, der havde gang i noget nede på Lolland. Så tænkte jeg, at det var lige noget for mig, siger Vivi Hansen

I lørdags skrev avisen Folketidende om indsamlingen

- Og siden da har telefonen kimet, siger Vivi Hansen.

Når man samler ind, kan man risikere at få meget skrammel.

- Det er vigtigt at folk giver ting, som man selv ville bruge eller vil give til andre, siger Vivi Hansen.

Indsamlingen fortsætter frem til den 3. December. Derefter kører en jysk vognmand hele molevitten til Litauen.

Der findes også andre indsamlere i Næstved, Vordingborg, Korsør, Slagelse og Sakskøbing.


Nyhedsoverblik