Det vi har sammen

Styrt koster Lone sejren

Foto: TV ØST

Det er lige før Lone snupper sejren fra Mike i denne uges mountainbikekonkurrence. Men et sving i lidt for voldsom fart kommer i sidste ende til at koste.

Der bliver gået til stålet, når de fire deltagere hopper på mountainbiken og focerer det ujævne, sneklædte terræn i Fruens Plantage i Næstved. Mike Ipsen og Lone Lykke Hansen duellerer indædt om sejren, men et styrt veksler i sidste ende Lones førsteplads til en tredjeplads.


- Det er en sport, hvor man nemt kan komme til skade. Så det er vigtigt, hvis man er nybegynder, at man finder nogen at køre med, som kan give gode råd, siger træner Steen Dalum.


Duel på tid


Derfor er deltagerne også flankeret af Steen på turen rundt i Fruens Plantage, hvor det gælder om at komme hurtigst i mål. Lone er den sidste deltager på ruten, og hun skal forsøge at fravriste Mike førstepladsen med en tid, der er hurtigere end 9.14 min.  


Det starter godt for Lone, som er hurtigst ved første mellemtid, men så går det galt. Lone har for meget fart på i et sving og havner i skovbunden. 


- Jeg styrter i svinget. Men så er det jo bare op og på den igen, siger Lone.


Over al forventningStyrtet betyder dog, at konkurrencemennesket Lone i sidste ende taber omkring et halv minut og må se sig slået på tid af både Mike og Beate.


- De har klaret det udover al forventning, når man tænker på forholdene. De turde at køre stærkt ned at bakkerne og rundt i sving, hvor det er svært at holde balancen og har vist godt engagement, lyder dommen over deltagerne fra Steen Dalum.


Gode råd fra SteenHvis man er nybegynder på mountainbike bør man tænke over følgende:


- Cykl med en rutineret, der kan give gode råd


- Vær fortrolig med cyklen. Lær at betjene bremser og gear, så du undgår uopmærksomme øjeblikke og overraskelser på selve turen.  


 


 


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App