Vi følger en intensiv patient, der skal køres ned på operationsstuen. Det lyder simpelt, men det er det absolut ikke.
Hans ligger på afdelingen, fordi hans vitale organer har svigtet. Han har brug for maskiner for at kunne trække vejret og indtage føde, og han er afhængig af personale der konstant overvåger ham og sørger for at han bliver vasket, får børstet tænder osv.
Flere af maskinerne skal følge med, når Hans køres ned på operationsstuen. Og det kan have fatale følger, hvis en slange ryger ud undervejs.
Så det kræver mange forberedelser og meget personale at udføre transporten.