Studie-praktik redder unge fra at droppe ud

Foto: TV ØST

Tusinder af unge dropper hvert år ud af studiet, fordi de fortryder deres valg. Det skal sjællandsk forsøg lave om på.

Mellem hver fjerde og hver tredje, der begynder at læse til eksempelvis lærer, sygeplejerske eller på universitetet, når aldrig i mål på uddannelsen. De fortryder og skifter til en anden uddannelse. Hvis de da ikke dropper helt ud af uddannelsessystemet. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Et sjællandsk forsøg med en række sjællandske gymnasieelever viser imidlertid, at man med små midler kan hjælpe flere unge til at vælge »rigtigt« første gang. Eksempelvis ved at lade de unge prøve kræfter med uddannelserne selv gennem små brobygningsforløb.

- Vores evalueringer viser, at de unge får meget ud af at gøre deres egne erfaringer med uddannelserne. Også fordi de undervejs snakker med studerende fra uddannelsen om, hvordan det faglige og sociale liv er på uddannelsen, fortæller Jimmy Krab, adjunkt på University College Sjælland (UCSJ) og leder af projektet, der blandt andet har haft deltagelse af Roskilde Katedralskole samt Himmelev, Vordingborg og Næstved Gymnasier.

Han understreger, at besøgene ikke nødvendigvis munder ud i, at de unge vælger at blive eksempelvis bioanalytikere efter et besøg på uddannelsen i Næstved. Men det er heller ikke formålet.

- Besøget overbeviser nogen, der enten var på vippen eller slet ikke kendte studiet, om, at det er det rigtige. Andre bliver overbevist om det modsatte. Men det er jo også godt. Det handler ikke om at score de unge til bestemte uddannelser, men om at få dem til at vælge rigtigt, siger Jimmy Krab.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App