Studerende i oprør

Foto: TV ØST

De studerende på Haslev Seminarium er i oprør. Seminariet skal lukkes. og istedet skal undervisningen fortsætte på et gymnasium. De studerende mener, at det vil forringe deres uddannelse.

Det mere end 100 år gamle seminarie i Haslev synger på sidste vers. Til dagens stormøde informerer ledelsen de kommende lærere og pædagoger om den forstående lukning. Efter sommerferien bliver al undervisning flyttet over på det nærliggende gymnasium.

For et år siden blev det besluttet at seminariet skulle lukkes. Beskeden var, at det først blev lukket, når alle havde færdiggjort deres uddannelser. Sådan er det ikke længere, og de studerende frygter nu, at de ender med at få en dårligere uddannelse:

Erik Hartung Christensen er formand for de studerendes råd. Han er ikke i tvivl om, at flytningen til gymnasiet betyder forringelser:

- Vi får hverken bibliotek, gymnastiksal eller drama- og musiklokale, så det kan da ikke blive andet end ringere.

De studerende mener, at ledelsen i University College Sjælland, bryder et løfte, når de lukker deres uddannelse før planlagt. Den kritik afviser rektor Ulla Kock:

- Der er hele tiden blevet sagt både af mig og min bestyrelsesformand Hans Stige, at vi vil garantere, at man kan gøre uddannelsen færdig i Haslev. Det løfte holder vi. De skal nu læse i nogle lokaler på Haslev Gymnasium, som vi indretter, så de passer til de studerende.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App