Strid om virksomhed i landsby

Landsbyer i regionens yderområder kæmper normalt for vækst og udvikling. Men i en lille landsby ved Præstø kæmpe nogle beboere for ro og fred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En virksomhed har skabt konflikt i et lokalområde.

Filip og Anette Rasmussen driver Jungshoved Præstegaard i Stavreby tæt på Præstø. Virksomheden har både festlokaler, og overnatningsmuligheder. Så der bliver afholdt kurser og arrangementer på stedet.

Men naboerne mener, at det strider mod flere lovgivningsmæssige regler at opføre privathotel og virksomhed midt i en lille landsby.

- Vi mener, det er et fuldstændig fejlslagent projekt, som kommunen er gået ind og støtte i stedet for at sige til ejerne derovre, at det der ikke hører hjemme i en landsby, siger Sidse Friis Laursen, nabo til Jungshoved Præstegaard.

På den anden side står Filip Rasmussen fuldstændig uforstående overfor de få naboers klager

- Man har jo selvfølgelig lov til, at have den livsopfattelse man har. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis ikke man kan starte sådan nogle projekter op i små landsbyer. Det skaber jo vækst til området.

Men Sidse Friis Laursen synes ikke, der er brug for mere vækst i Stavreby.

- Det her er jo en landsby, som er meget levende. Der er rigtig mange mennesker, som kan lide at bo her. Der er et godt socialt liv, og alle kommer hinanden ved. Så det er ikke en kommune, der er død. På den anden side virker det også mystisk, at en kommune går sammen om at støtte et enkeltmandsprojekt.

Hård proces
Det har været hårdt for familien Rasmussen, at skulle gå en hverdag igennem med overvågning fra naboerne og en konstant strøm af klager. Sidste år blev det til 14 klager over stedet. De handler både om støjgener, lys, forurening og mange andre ting.

- Det har været hårdt for familien, fordi angrebene er gået tæt på, og senest har de været tæt på at blive personlige. Men nu er det kommunen, de klager over. De klager over, at de giver os lov til at drive virksomheden, siger Filip Rasmussen.

Sidse Friis Laursen understreger da også, at det er kommunen, de virkelig synes har et problem i den her sag.

- Det område vi bor i er et ramsarområde – altså et internationalt beskyttet vådområde. Det ligger under EU’s naturbeskyttelseslov. Det har man altså heller ikke taget hensyn til under udarbejdelse af den her plan, siger hun.

Landsby i hårdknude
Konflikten er nu gået så meget I hårdknude, at kommunalbestyrelsen i Vordingborg forleden sendte en pressemeddelelse ud om deres holdning I sagen.

- Det er helt uhørt, at der kan gå over tre år. Det kan man ikke byde folk. Det er hele kommunalbestyrelsen enige om. Vi går ind for vækst i vores små landsbyer, og vi bakker derfor op om projektet. Vi opfordrer til en god tone i landsbyen, og vi afventer nu naturklagenævnets afgørelse, siger Jørgen Elo Hansen (V), næstformand i Miljø- og Teknikudvalg, Vordingborg Kommune.

Han er ikke stolt af, at sagen har taget så lang tid.

- Det er jo en masse små justeringsfejl, og der er jeg nød til at sige, at der er lavet lidt fejl fra vores side, men det må vi jo rette ind efter, og det har vi gjort hen ad vejen, så godt vi nu kan. Men vi er jo også nød til at respektere, at vi er et demokrati, så alle klager og indsigelser skal høres, siger næstformanden.

Sagen kort
Sagen begyndte I 2009, hvor Fillip og Anette Rasmussen søgte tilladelse til at åbne en luksuspension.

Fire naboer blev så utilfredse med, at man skulle åbne, hvad de beskriver, som et hotel i en lille landsby.

Derfor klagede de til Naturklagenævnet, som gav dem medhold.

Siden har sagen kørt med grønt lys fra kommunen og tommelfingeren nedad fra Naturklagenævnet.

To gange har naboerne fået medhold fra Naturklagenævnet. Sagen er nu under behandling for tredje gang.

Naturklagenævnet har oplistet nogle punkter, som skulle være i orden, hvis virksomheden skal have lov at fortsætte.

Næstformand for Miljø- og Teknikudvalget i Vordingborg, Jørgen Elo Hansen (V), forklarer, at punkterne er blevet taget til efterretning og indarbejdet i en ny godkendelse.

Behandlingstiden i Naturklagenævnet kan vare op til halvandet år.


Nyhedsoverblik