Strejken skaber dilemma for pårørende.

Det er ikke sjovt at være plejekrævende, når FOA strejker. Nogle steder giver de pårørende en hjælpende hånd med. Men de er fanget i et dilemma: Skal de støtte deres familiemedlemmer, eller skal de støtte FOA's medlemmer i kravet om højere løn?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anja Rasmussen er multi-handicappet og bor normalt på et værelse i Søndersø Bo- og rehabiliteringscenter i Maribo. Men 80 procent af de ansatte på centeret er organiseret hos FOA, og nu hvor FOA strejker, er forholdene for beboerne ikke gode.

- Hun skulle bare sidde i sit undertøj med et tæppe over sig og se tv, og det var hun meget ked af, siger Anja Rasmussens mor, Connie Rasmussen.

Mens mange pårørende hjælper beboerne på deres værelser på centeret. Så har Anja Rasmussens forældre valgt at hente hende hjem, så de kan sikre sig, at hun får den rigtige pleje. Men Anjas forældre står lissom andre pårørende i et dilemma.

- På den ene side kan vi ikke lide, at vores datter sidder derude og er ked af det, men vi har samtidig stor forståelse for de ansatter som strejker, siger Karl Erik Rasmussen, som er far til Anja.

For de ansatte på bosteddet er dilemmaet lige så stort.

- Jeg har det sådan, at hver morgen jeg skal på arbejde, så er det en kamp for mig. Jeg vil jo gerne have mere i løn, men samtidig går det jo ud over de beboere, jeg arbejder med, siger social- og sundhedsmedhjælper Vibeke Jørgensen.

FOA forstår da også godt, at de ikke kan lade være med at hjælpe til.

- Det er i orden, så længe de kun hjælper deres egne familiemedlemmer og ikke begynder at vaske op eller flytte skrald ude på fællesområderne, siger Formanden for FOA Lolland, Anette Jørgensen.


Nyhedsoverblik