Strejke har skabt problemer i blodbanken

Foto: TV ØST

Manglende sygeplejesker og donorer, der tror de ikke skal møde op, har de sidste dage tvunget blodbanken til at hive de strejkende på arbejde igen.

Den landsdækkende strejke rammer nu også blodbanken. I dag og i går har de ellers strejkende sygeplejesker været nødt til at gå på arbejde igen, fordi beholdningen var blevet for lav.

- Der har været så meget træk i vores sydlige region, at vi har været nede i nærheden af vores beredskabslager. Og der vil vi ikke være, siger Keld Mikkelsen Homburg, der er ledende overlæge i Klinisk Immunologi, der styrer blodbankerne i Region Sjælland.

Det største problem har nok været, at donorerne har troet, at de ikke skulle møde op. Bare i Slagelse Blodbank betød det, at 27 donorer ikke mødte op til ellers aftalt tid onsdag aften.

- Det er meget vigtigt, at donorerne møder op stadigvæk. Ellers kan vi komme til at mangle bestemte typer blod, og det kan vi ikke tåle, siger siger Keld Mikkelsen Homburg.

Blodbankens beholdning er efter ekstratapningen igen oppe på normalen, og ifølge Keld Mikkelsen Homburg så skulle det ikke være nødvendigt at indkalde de strejkende igen foreløbig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App