Strandet i gråzone

Foto: TV ØST

Strandet kutter på Stevns risikerer at ende som vrag. Myndighederne har nemlig ingen forpligtelse til at få den væk, hvis ikke ejeren selv tager affære. Og det er der ikke noget, der tyder på.

I mere end end uge har en gammel kutter ligget strandet ud for Rødvig havn på Stevns - godt kilet fast mellem nogle store sten.

Ejeren er der ingen, der har set noget til siden strandingen, så nu frygter de lokale at skibet skal ende som vrag.

Kutteren er nemlig ikke kaskoforsikret, så det er helt og holdent op til ejeren af få den væk - og det kan godt blive en temmelig bekostelig affære.

Da skibet ikke er til gene for den øvrige skibstrafik - eller der er risiko for olieudslip, kan myndighederne ikke kræve det fjernet.

Så nu er der formentlig kun at vente på, at efterårsstorme sætter ind de kommende måneder. Når det sker regner indsatsleder hos Stevns Brandvæsen, Kristian P. Jensen med, at den gamle trækutter bliver slået til vrag og ender i stumper og stykker oppe på stranden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App