Strandede togsæt kom over

Foto: TV ØST

De strandede togsæt er nu alle kommet sikkert over broen og er på værksted i København.

BaneDanmark og DSB gjorde igen i går et forsøg på at få de strandede togsæt over broen. Denne gang gik alt som planlagt, og de seks togsæt blev under nøje overvågning af kørt over broen.

De seks togsæt og 28 togvogne har været strandet i Nykøbing Falster siden den 19. oktober på grund af flere kritiske revner i den gamle bro.

- Overordnet set forløb projektet fantastisk godt. Vi havde lavet en ret detaljeret køreplan sammen med DSB, og den fulgte vi til punkt og prikke, siger områdechef Søren Boysen, Banedanmark.

Projektet med at få vogne og lokomotiver retur viste sig at udgøre lidt af et puslespil. De seks strandede lokomotiver vejer nemlig ikke mindre end 123 tons stykket. Derfor måtte de kun trille over den sårbare bro enkeltvis.

      - DSB stillede derfor med et gammelt MX-lokomotiv, et museumstog, der skulle trække vognene, forklarer Søren Boysen.

 

TV2 ØST kl. 22.20:

01:05 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App