Det vi har sammen

Strakspåbud til skole efter savulykke

Foto: TV ØST

Selandia CEU i Slagelse har torsdag fået strakspåbud, efter at en elev kom voldsomt til skade i arbejdet med en kapsav.

Selandia CEU i Slagelse skal se at få sin kapsav repareret. Arbejdstilsynet har torsdag givet skolem et strakspåbud, efter at en 22-årig elev tirsdag kom voldsomt til skade, da han skulle betjene saven. - Strakspåbuddet betyder, at de skal få maskinen ordnet nu. Den må ikke anvendes, før saven er repareret, og saven kan trække sig tilbage igen automatisk, siger Jens Rise Rasmussen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet. Virkede ved sidste tjek Selandias elever fortalte onsdag til TV2 Øst, at de flere gange har sagt til faglæreren, at saven var i stykker, men skolen afviste onsdag, at der skulle være noget galt med maskinen og understregede, at saven ved sidste sikkerhedstjek i januar virkede, som den skulle, men at en fjeder siden er blevet slap.Ved Arbejdstilsynets besøg, konstaterede kontrollanten da også, at saven ikke blev trukket tilbage efter brug, sådan som den ellers burde, og det er årsagen til, at skolen nu har fået et strakspåbud.- Saven skal trække sig tilbage automatisk - hvis ikke den gør det, sidder der en klinge, hvor man ikke forventer, den er, og så kan der opstå en ulykke. Det er langt fra sikkert, at det sker, men tilfældet forleden viser, at det kan forekomme, siger tilsynschefen. Elev beholder finger Hvorvidt ulykken får konsekvenser for skolen er endnu usikkert. Arbejdstilsynet afventer nu Selandias tilbagemelding og vil ud fra den vurdere, hvad der skal ske.Den 22-årige elev kom til skade med sin finger ved savulykken tirsdag. Trods den alvorlige hændelse beholder han sin finger og er opsat på at fortsætte sin uddannelse på skolen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App