Det vi har sammen

Kæmpe våbenfund på Vestsjælland

Foto: TV ØST

Ved et tilfælde opdagede Midt- og Vestsjællands Politi en privat våbensamling på mere end 100 forskellige våben.

Ved et rent tilfælde faldt et par politifolk fredag over en større mængde skydevåben. Indtil videre er politiet dog tilbageholdne med at fortælle mere om omstændighederne.

Men fundet er sket i et privat hjem på Vestsjælland, hvor betjentene troppede op i forbindelse med en helt anden politiforretning.

Da de fik kigget sig omkring, viste det sig, at husets beboer tilsyneladende har været ivrig våbensamler.

Politiet vil ikke oplyse nærmere om, hvor fundet er gjort. Der er ikke tale om banderelateret eller lignende miljø. Der er heller ikke involveret kendte personer i sagen.Politiet tror ikke, at våbene er brugt til kriminalitet. Der er ikke sigtet personer i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App