Det vi har sammen

Stort Rasmussen-udbrud var forgæves

Foto: TV ØST

Michael Rasmussen blev nummer to på fjerde etape af cykelløbet Vuelta a Chihuahua, efter at han prægede etapen med offensiv kørsel.

Cykelrytteren Michael Rasmussen viste prøver på sine offensive evner på fjerde etape af Vuelta a Chihuahua i Mexico, men i sidste ende måtte danskeren tage til takke med andenpladsen efter Dani Moreno fra Caisse d'Epargne-holdet.

Den 35-årige Michael Rasmussen kørte tidligt fra hovedfeltet og var i udbrud i cirka 160 kilometer på den 192,4 kilometer lange etape, der blev kørt fra Guachochi til Parral, men han blev overspurtet af Moreno på  opløbsstrækningen.

Michael Rasmussen, som bar førertrøjen på de første tre etaper af Vuelta a Chihuahua, ligger på sjettepladsen i den samlede stilling. Danskeren er 7.20 minutter efter den førende, Oscar Sevilla fra Rock Racing.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App