Stormøde om oversvømmelser

Frustrerede landmænd og grundejere fra Guldborgsund Kommune havde søndag indkaldt politikerne til stormøde om sommerens massive oversvømmelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hundredevis af landmænd og grundejere fra Guldborgsund Kommune troppede i dag op til stormøde i Nykøbing Falster Hallen. Emnet var sommeren massive oversvømmelser, og målet var at finde en løsning, så det kan forhindres i fremtiden.

Guldborgsundborgerne har hen over sommeren fået over 600 millimeter regn, og det er næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet. En kombination af de massive vandmasser og dårlig afløb i åer og vandløb har medført store oversvømmelser. Derfor var der lagt stor pres lokalpolitikerne til dagens stormøde.

- I bagklogskabens klare lys, kan vi se nogle ting, som vi burde have været mere opmærksomme på, siger Borgmester John Brædder.

Borgmesteren garanterer desuden, at der nu bliver sat flere penge af I det kommunale budget til at regulere vandstanden I åer og vandløb.

Og der var tiltro til politikernes handlekraft blandt de fremmødte.

- Der er ingen tvivl om, at der lokalt er vilje til at løse problemet. Kommunen har simpelthen ikke råd til, at vi ikke får vedligeholdt de vandløb, siger Christian Høegh-Andersen, der driver et landbrug i Nørre Ørslev.


Nyhedsoverblik