Storkøbmand Niels Fog og hustru Ulla Fog sælger deres 12 supermarkeder til Dagrofa-koncernen.
Kæden er blevet opbygget gennem over 30 år. Den første forretning blev åbnet i Vordingborg i 1975. Forretningerne er beliggende i Sydsjælland, på Stevns, Møn og Falster.
Med købet øger Dagrofa sin detailomsætning med mere end 600 millioner kroner.
Niels Fog forsætter i erhvervslivet med at beklæde en række bestyrelsesposter, skriver netavisen sjaellandske.dk
Fog er blandt andet formand for det statslige energisekskab Energinet.dk, for trælastvirksomheden Johannes Fog A/S og for Foreningen SparInvest.