Store forskelle i byggegebyrer

Regionens dyreste kommune kræver 825.000 for at godkende en nyopført 11.000 kvadratmeter stor erhvervsbygning. Den billigste tager 52.900. Det viser nye tal fra DI

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du bor i Guldborgsund vil en godkendelse til en 11.000 kvadratmeter erhvervsbygning koste 825.000 kroner. I regionens billigste kommune, Vordingborg, koster godkendelsen af en tilsvarende bygning kun 52.900.

Det viser nye tal, som er indsamlet af DI

- Gebyrer må ifølge loven kun dække de faktiske udgifter til sagsbehandlingen og derfor er jeg dybt forbløffet over den enorme forskel i kommunernes gebyrer, udtaler Peter Glitt, der er direktør i Hardi International i Nr. Alslev og formand for DI Lolland-Falster.

Han finder det dybt kritisabelt, hvis gebyret bliver brugt som en ekstra indtægtskilde for kommunen.

- Vores gennemgang tyder på, at nogle kommuner banker prisen i vejret for at få lukket et hul i kommunekassen. Det minder om en regulær skat, og det er ikke rimeligt, mener lokalformanden for DI.

Her i regionen ser gebyrerne for godkendelse af en 11.000 kvadratmeter og 55.000 kubikmeter stor erhvervsbygning ifølge DI således ud:

  • Guldborgsund:    825.000
  • Lolland:  580.000
  • Holbæk: 441.250
  • Odsherred: 185.600
  • Kalundborg: 184.000
  • Stevns: 174.000 
  • Slagelse: 170.730
  • Næstved: 156.000
  • Ringsted: 150.000
  • Faxe: 148.750
  • Sorø: 114.500
  • Vordingborg: 52.900

 

 

 

 


Nyhedsoverblik