Store forsinkelser på regionaltog

Foto: TV ØST

En køreledning blev ved to-tiden revet ned omkring Albertslund, og det skaber store problemer for togdriften i regionen.

Al togdrift med regionaltog er indstillet mellem Høje Taastrup og Københavns Hovedbanegård.

Der kan stadig rejses med S-tog på strækningen, og derfor anbefaler DSB togrejsende, der skal sydover, at tage S-toget til Høje Taastrup og her skifte til regionaltog.

Rejsende, der skal mod Holbæk og Kalundborg, skal tage S-toget til Roskilde og her skifte til regionaltoget.

Fra Høje Taastrup og Roskilde kører togene i øjeblikket med forsinkelser på op til en time.

Regionaltogene med endestation i Ringsted er aflyst, og togene med endestation i Nykøbing Falster standser i stedet ved alle stationer.

DSB ved endnu ikke, hvornår køreledningen bliver repareret, og togdriften igen er normal. Men Banedanmark forventes at have en prognose ved 17-tiden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App