Store byttedag - også på posthuset

Foto: TV ØST

I takt med at vi køber flere julegaver på internettet skal mange også på posthuset og sende nogle af gaverne retur. Få gode råd til sikker e-handel her

Det er ikke kun ude i de fysiske butikker, at der har været køer af folk, der skulle bytte julegaver i dag.

Skal have byttet vinterstøvler
 I postbutikken i Haslev var der også travlt i perioder i dag. For i takt med at flere køber julegaver på internettet skal flere også have sendt varerne retur til netbutikken.

- Jeg er nede for at få byttet mine vinterstøvler, som jeg har fået i julegave. De er for små, så jeg skal have dem i et nummer større, fortæller Mette Lodberg fra Haslev til TV2 ØST.

Hun fik støvlerne af sin kæreste og bruger også tit internettet selv, når hun skal købe gaver:

- Hvis jeg vil have nogle specifikke ting, går jeg ud og finder det i butikkerne, og så går jeg hjem og tjekker priserne på nettet, og ofte sparer man rigtig mange penge på det, så det er derfor, fortæller Mette Lodberg.

Mere travlhed i postbutikken
15 procent af årets julegaver var i år købt på internettet, viser tal fra Foreningen for Dansk Internethandel. Det er flere end nogensinde før og kan mærkes i en tid, hvor folk sender færre breve end tidligere:

 -  Jeg er glad for, vi har det nethandel, for det giver mere arbejde til os, det gør det. Og det er jo kommet for at blive, det er jo tiden, der er blevet sådan, siger salgsassistent Iben Jensen fra postbutikken i Kvickly i Haslev.

01:31 Luk video

Sikker handel på internettet.

Nethandel kan være en lidt uoverskuelig størrelse. Derfor anbefaler Forbrugerstyrelsen anbefaler kunderne at følge disse fem råd, når man handler på nettet:

  • Kontroller at hjemmesiden giver dig de lovbefalede oplysninger, fx om din fortrydelsesret og sælgers kontaktoplysninger.
  • Betal med betalingskort ved at indtaste kortnummer og udløbsdato, eller ved leveringen. Betal aldrig forud med bankoverførsel, check og lign.
  • Kontroller varen straks ved modtagelsen.
  • Hvis du fortryder, så overhold fristen og få kvittering for, at varen er returneret.
  • Tjek dine kontoudtog.

Det er også en god ide at se efter e-mærket, da det indikerer, at hjemmesiden er vurderet til at være lovlig og etisk forsvarlig.

Hvis netbutikken ikke kan leve op til ovenstående råd, kan det være en god idé at købe varerne et andet sted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App