Det vi har sammen

Store besparelser i Stevns

Foto: TV ØST

Bredt flertal for næste års budget i Stevns. Kommunen skal spare cirka 27 millioner i 2011.

Der står et solidt flertal bag Stevns Kommunes budget for 2011. Det blev konklusionen efter aftenens møde i Kommunalbestyrelsen, hvor Socialdemokraterne, Konservative, SF, Stevnslisten og Venstre blev enige om en fælles budgetaftale. Dansk Folkeparti er som eneste parti ikke en del af budgetaftalen.

- Vi er i en økonomisk presset periode, og derfor er det et barskt budget, vi lægger frem for 2011, siger Borgmester Poul Arne Nielsen fra Venstre.

- Også i år har vi desværre været tvunget til at finde besparelser på serviceudgifterne på alle udvalg for at få alle ender til at mødes. Set i lyset af de svære vilkår er det derfor meget glædeligt, at det er en næsten fuldtallig kommunalbestyrelse, der står sammen om et ansvarligt budget, fortæller borgmester Poul Arne Nielsen i en pressemeddelelse.

Tip os Har du et godt tip?