Det vi har sammen

Storaktionær kræver forklaring fra Harboe

Foto: TV ØST

Bryggeriet Harboe skal stå skoleret for storaktionær, efter det kom frem, at bryggeriet via underentreprenør har haft ungarske arbejdere ansat til 30 kr i timen.

Harboe bliver nu tvunget til at stå til regnskab over for selskabets næststørste aktionær, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) ejer 20 procent af aktierne i Harboes Bryggeri A/S. Og LD kræver svar på, hvorfor bryggeriet via underentreprenører har ungarere ansat helt ned til 30 kroner i timen.

- Jeg har bedt om en redegørelse fra bryggeriet om de anklager, der bliver rettet i Fagbladet 3F, siger Carsten Koch, direktør i LD.

Ifølge Carsten Koch er der mange spørgsmål, som skal besvares i kølvandet på afsløringerne.

- Det ser ud til, at der er en hel del problemer på virksomheden. På baggrund af Harboes redegørelse vil vi så
forhandle om at få rettet op på dem, siger Carsten Koch.

Det var ikke muligt at få en kommentar til sagen fra Harboes koncerndirektør Ruth Schade torsdag eftermiddag

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App