Stor aktion i nat

SKAT slog i nat til i fem forskellige byer i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 3 i nat mødtes fem folk fra SKAT med en repræsentant fra Pensionsstyrelsen og en repræsentant fra Slagelse Kommune på Sct. Peders Gade i Slagelse. Mødet lå forud for en koordineret aktion mod løssalgsdistributører af aviser og blade. Samme scenarie udspillede sig næsten samtidig i Holbæk, Vordingborg, Roskilde og Køge.

Målet med aktionen var ifølge Allan Kok, der er projektleder i SKAT, Region Midt- og Sydsjælland, at fange de vognmænd, som kører aviser og blade ud til kiosker og supermarkeder, og som bruger ulovlig arbejdskraft eller driver et uregistreret firma.

I Slagelse var der flere interessante personer og firmaer, som man nu vil kigge nærmere på. I alt blev der tjekket 75 personer fordelt på 50 virksomheder. 10 af dem fandt SKAT mistænkelige og de undersøges nu nærmere.


Nyhedsoverblik