Stor politiaktion i Stubbekøbing

Politiets indsatsstyrke har med maskinpistoler og skjolde stormet en ejendom i Stubbekøbing. Politihunde og teknikere er i gang med ransagning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har siden i formiddags været i gang med en større aktion på en ejendom på Tuemosevej i Stubbekøbing.

Ifølge øjenvidner var der civile betjente til sted for at overvåge stedet siden i morges, og omkring klokken 11 blev hele vejen spærret af. Derefter gik politiets indsatsstyrke ind med maskinpistoler og skjolde.

Op mod 10-15 politihunde har ifølge øjenvidner også været på stedet.

Siden er betjente og hunde gået i gang med en omfattende ransagning af erhvervsejendommen, hvor der også står 20-25 biler.

Ifølge TV2ØSTs oplysninger skulle der samtidig være foretaget en aktion på Vestervang i Stubbekøbing.

Det eneste, politiet indtil videre har villet sige om aktionen, er, at det ifølge folketidende.dk skulle dreje sig om en eller flere tyverisager.

Lederen af lokalpolitiet i Nykøbing Falster, Uffe Ulddall, siger dog også til folketidende.dk, at en skulle være anholdt for at overtræde et indrejseforbud, men øjenvidner siger til TV2ØST, at mindst tre skulle være lagt i håndjern.


Nyhedsoverblik