Det vi har sammen

Stor politiaktion i sommerhus-område

Foto: TV ØST

10-12 betjente med skudsikre veste og maskinpistoler slog i nat til i en nøje planlagt aktion i et sommerhusområde i Væggerløse på Falster.

Betjentene gik efter, at få anholdt en efterlyst mand. Han skulle opholde sig i et sommerhus i området, og være bevæbnet og muligvis farlig.

Det var omkring midnat natten til søndag, politiet slog til. Aktionen foregik uden dramatik, da den eftersøgte mand overgav sig uden kamp.

Det viste sig dog efterfølgende, at han havde en skarpladt pistol på sig. Det fortæller vagtlederen ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?