Det vi har sammen

Stor mangel på psykiatere

Foto: TV ØST

Patienterne i Region Sjælland må kigge langt efter en psykiater, og i følge prognoserne vil det ikke ændre sig de næste 10 år.

Der er stor mangel på psykiatere i Region Sjælland. Næsten hver tredje stilling som overlæge og afdelingslæge er ubesat. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi kan ikke trylle psykiatere frem, der ikke er der. Der er bare ikke nok, og det bliver værre endnu. Ifølge prognoserne vender det først i 2020, så vi skal leve med det her problem i et stykke tid, siger direktør for psykiatrien i Region Sjælland, Michael Werchmeister, til DAGBLADET Roskilde. Han fortsætter:

- Vi prøver at dække hullerne med andre personalegrupper, som sygeplejersker og psykologer. Men de kan selvfølgelig ikke diagnosticere og medicinere. Det skal lægerne gøre.

Tip os Har du et godt tip?