Det vi har sammen

Stor forurening af Tude Å

Foto: TV ØST

Omkring klokken 17 onsdag kontaktede et medlem af Slagelse Sportsfiskerforening Slagelse Kommune. Fiskeren havde nemlig opdaget, at der strømmede spildevand direkte ud i Tude Å ved Havrebjerg.

Beredskabet fra Slagelse blev tilkaldt, og miljøafdelingen kunne konstatere en massiv forurening af åen. Årsagen var et cirka to meter langt brud på en trykledning til spildevand.

Beboer i tæt på bruddet har fortalt kommunen, at de så bruddet søndag. Dermed har spildevandet løbet direkte ud i åen i mindst tre dage.

- Det kan næsten ikke blive værre, når alt det spildevand, der skulle være ledt til rensning, løber direkte ud i åen. Vi frygter at, fiskeynglen er blevet delvist ødelagt, siger Bo Gabe, der er afdelingsleder i Miljø og Natur i Slagelse Kommune.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App