Stor erstatning til fyret sikkerhedsrepræsentant

En tidligere ansat, sikkerhedsrepræsentant, hos Dianalund Maskinstation har fået over en kvart million kroner i erstatning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV2 Finans skriver, at en 53-årig tidligere ansat på Dianalund Maskinstation får godt 273.000 kr. i erstatning for at være blevet fyret ulovligt.

Den vestsjællandske maskinstation fyrede ham som sikkerhedsrepræsentant på usagligt grundlag, og nu er pengene faldet efter en faglig sag ved voldgiftsretten.

Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Den 53-årige blev ansat i virksomheden i juli 2007 og kort tid efter valgt som sikkerhedsrepræsentant. Men godt to år efter oplyste arbejdsgiveren, at hans funktion som sikkerhedsrepræsentant var ophørt, fordi der nu var under ti ansatte i virksomheden. Kort efter blev han fyret. Men virksomheden havde ikke medregnet en sygemeldt medarbejder, der skulle tilbage og genoptage arbejdet.

"Vi er enormt tilfredse med dommen. Den beskytter vores sikkerhedsrepræsentanter," siger Vagn Henriksen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.


Nyhedsoverblik