To stoppet med tre kg heroin i auberginer

To unge hollændere er varetægtsfængslet i Nykøbing Falster efter fundet af tre kg heroin i deres bil. Stoffet var gemt i udhulede grøntsager og frugter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge hollandske mænd blev onsdag varetægtsfængslet i Nykøbing Falster efter fundet af tre kg heroin i deres bil.

Stoffet var skjult i udhulede auberginer og appelsiner.

De to mænd, begge omkring 20 år, blev varetægtsfængslet i fire uger i et lukket forhør. Ifølge det lokale politi blev de stoppet i en rutinekontrol, da de ankom med færgen til Rødby natten til onsdag.

Så snart tolderne opdagede stoffet i de udhulede frugter, lod de resten ligge til en mere grundig undersøgelse. Men der er formentligt tale om brun heroin, oplyser politiet i Nykøbing Falster.

/ritzau/


Nyhedsoverblik