Stopper med at sælge baseball-bats

Fire Sportmaster-butikker har taget konsekvensen af, at baseballbat bliver brugt til vold istedet for sport.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sportmasterbutikkerne i Næstved, Vordingborg og Slagelse siger fra over for, at baseballbat bruges til andet end sport.

- Der er mere og mere vold indblandet med baseballbat, og det vil vi jo hverken lægge vores butik eller navn til, siger butiksbestyrer i Vordingborg, Johnny Thirup.

Hans chef, Flemming Seiffert, som ejer alle fire butikker, bakker ham op.

- Vi havde for en årrække siden en stigende grad af kundetyper, som ikke lignede folk, der skulle ud at spille rundbold søndag formiddag på boldbanen, siger Flemming Seiffert og fortsætter:

Der tog vi det op og sagde; hvad gør vi i denne situation? Og der valgte vi simpelthen at fjerne baseballbat og softballbat fra vores sortiment.

Vil man alligevel gerne bestille et baseballbat i en af butikkerne, skal man ikke se ud, som om man er ude på ballade.

Hvis butikken vurderer, at man ikke vil bestille battet hjem for at bruge det til sport, vil man nemlig få at vide, at det ikke er muligt at købe et bat.

Flemming Seiffert forsvarer beslutningen således: 

- Der har vi på ledelsesmæssigt niveau vurderet, at det pres, der ville komme på medarbejderen, hvis der stod en type, der ikke lignede en, der skulle spille rundbold, det har vi valgt at fjerne fra medarbejderen, da det godt kunne blive en ubehagelig situation.


Nyhedsoverblik