Det vi har sammen

Stoppede forsøg på selvmord

Foto: TV ØST

Henrik Vestergaard var med til at forhindre at en 19-årig kvinde sprang ud fra Storstrømsbroen, da han mandag aften, var på vej hjem fra arbejde.

Her på TV2 ØST har vi sat fokus på selvmord de seneste dage.


Mandag fortalte vi, at en ny undersøgelse viser, at dobbelt så mange unge i Nordvestsjælland som på landsplan har overvejet at tage deres eget liv.


I går stod Jakob Hansen så frem med sin historie om, hvorfor han havde opgivet livet.


Men hvad stiller du egentlig op, hvis du står over for en person, der overvejer selvmord?


Det spørgsmål måtte Henrik Vestergaard tage stilling til i mandags, hvor en kvinde ville hoppe ud fra Storstrømsbroen.


- Der gik mange tanker igennem mit hoved. Det var mest da jeg havde passeret hende, at jeg tænkte, det ikke så rigtigt ud. Så jeg vendte om og kørte tilbage for at se, om hun stadig stod der. Det gjorde hun heldigvis. Og så var der en forbipasserende, der også stoppede og hjalp, siger Henrik Vestergaard


Nogen ville måske være kørt forbi den unge kvinde. Men det gjorde han ikke


- Jeg tænkte bare, hvis man ikke var stoppet, så tror jeg pigen var hoppet ud over kanten, siger Henrik Vestergaard.


Det lykkedes ham og en anden forbipasserende at trække hende ned og overbevise hende om ikke at springe, indtil politiet kom og overtog sagen.


Handling er vigtigPsykolog Jette Snestrup kender ikke til den konkrete sag, men hun understreger, at det er vigtigt at reagere, når man pludselig står over for en selvmordstruet person


- Bare det at handle, det er jo vigtigt. Hvis ikke man selv kan gøre noget i den situation, man står i, så skal man i hvert fald tilkalde en eller anden form for hjælp. I en akut situation er det politiet, man ringer til, siger Jette Snestrup, psykolog på klinik for selvmordstruede personer, Vordingborg.


I følge Jette Snestrup, skal man som pårørende være opmærksom, hvis unge mennesker pludselig skifter adfærd, dropper fritidsinteresser, isolerer sig eller bliver vrede uden grund. Men det vigtigste er at spørge, og lytte til det svar man får


- Man skal vide, at spørger man ind til selvmords tanker, betyder det ikke, at man fremprovokerer et selvmord, det er en myte. Det kan være en lettelse for den unge eller andre selvmordstruede og snakke om de tanker, de går rundt med, siger Jette Snestrup. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App