Stop for fravær i skolerne i Odsherred

Odsherred kommune vil afskaffe fraværet for elever i folkeskolen. Skolelederne mener dog ikke, at problemet er så stort og synes, at de har styr på fraværet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunen mener, der er for mange elever, som hver dag får et minus i protokollen, men det genkender de ikke på skolerne.

- Jeg synes ikke, at vi har et stort problem. Fordi I ikke har ret meget fravær? Af længere varende fravær der kan kaldes pjæk, nej, siger Niels Asser, skoleleder på Højby skole.

- Vi er syv mennesker i udvalget og når vi jævnligt møder unge, der ikke går i skole, så er det er stort problem, det er det i hvert fald for den enkelte unge, der ikke gå i skole, siger formand for Børne- og Skoleudvalget i Odsherred, Kate Jensen.

Skoleudvalget i Odsherred mener, at 25-50 elever har fravær hele eller meget af skoleåret, derfor sætter de nu 11 konkrete tiltag i gang. 

- Hvis det på nogen måde kan løses noget for eleverne, vil det være godt, men jeg har meget svært ved at genkende de tal, der er fremme her, siger Niels Asser.

Kommunen bad sidste år skolerne om, at de længere fravær skulle bringes helt ned, men fraværet har været konstant siden da.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok og hele udvalget står bag at alle børn skal i skole, siger Kate Jensen.

Derfor skal skolerne nu bl.a. registrere, hvad de gør i tilfælde af fravær og skolen skal kontakte familieafdelingen, hvis eleven bliver ved med ikke at møde op. På Højby skole er det dog ikke noget nyt.

- Vi ved godt, hvad vi gør ved elever, der er fraværende. Langt de fleste gange har klasselæreren en kontakt til forældrene og der er som regel en grund til, at eleverne er fraværende en periode, siger skolelederen.

De begrundelser skal flere psykologer og sagsbehandlere nu hjælpe børn med at bearbejde, så alle i kommunen får undervisning.

- Så kan man sige, at det er urealistisk, men jeg tror da, at alle voksne har en forventning om, at alle børn i Danmark går i skole eller modtager undervisning, siger Kate Jensen.

Hvis børnene ikke kan gå i almindelig skole opretter kommunen nu desuden en skole med mere praktisk undervisning.

 


Nyhedsoverblik