Det vi har sammen

Større hunde bed små hunde

Foto: TV ØST

2 mindre hunde blev tirsdag bidt af 2 større hunde forskellige steder på Lolland.

2 chokerede hundeejere måtte tirsdag se til, at deres kæledyr blev bidt af større hunde.

Det skriver Folketidende.

Lad være med at gå forbi

Politiet fik først en anmeldelse fra en 68-årig kvinde, der havde luftet sin hund på Holmeager i Holeby. Her kom en større hund pludselig farende ud fra en have og bed kvindens hund.

Senere på dagen kom der en anmeldelse fra Bandholmvej i Birket. Her luftede en anden kvinde sin lille bassethund, da en stor hund fór ud fra en have og bed hendes hund i skulderen.

- Jeg forsøgte at få den til at slippe, men uden held. Hundens ejer kom til stede, men han var ikke videre hjælpsom. Han mente, at jeg bare kunne lade være med at gå forbi hans hus, fortæller den chokerede kvinde til Folketidende.

Til dyrlæge

Hun måtte bære sin hund fra stedet og tog den direkte med til en dyrlæge i Vordingborg.

Politiet skal nu afhøre ejeren til en af de bidende hunde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App