Stjerneskud på nattehimlen i nat

En meteorsværm sender sværme af stjerneskud ned over Danmark i disse nætter. Ole Skjalm fra Korsør tog dette billede i aftes

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Billedet blev taget ved Tårnborg Kirke mellem klokken 23 og 01.

Og Ole Skjalm er nok ikke den eneste, der har observeret mange stjernskud i aftes og i nat.

Meteorsværm over Danmark
Meteorsværmen Perseiderne sender nemlig stjerneskud i hobetal ned over Danmark i disse nætter. 

Det sker hvert år omkring den 12. august, hvor Perseiderne giver anledning til stjerneskud på den nordlige halvkugle.

Stammer fra kometen Swift-Tuttle
Meteorsværmen stammer fra kometen Swift-Tuttle, som hvert 160. år kommer forbi den indre solsystem og efterlader en hale af meteorer i rummet, som jorden hvert eneste år på denne tid passerer igennem, oplyser TV2 Vejret.

Kometen blev opdaget i 1862 og sidste gang kometen var forbi var så sent som i 1992.

Perseiderne har fået deres navn efter stjernebilledet Perseus, der findes lige under Cassiopeias karakteriske W­form, som stjerneskuddene øjensynligt 'skydes' ud fra.


Nyhedsoverblik