Det vi har sammen

Stjal lastbiler for flere millioner

To mænd er fængslet i en sag om tyverier for flere millioner kroner. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi undersøger sagen.

Politiet på Sydsjælland mistænker en gruppe mænd for at have stjålet lastvogne for flere millioner kroner for derefter at skrælle køretøjerne og videresælge reservedele.

- Jeg kan bekræfte, at vi er i gang med en efterforskning, og at den foreløbig drejer sig om lastbiler for fire-fem millioner kroner, siger vicepolitiinspektør Bent Ludvigsen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

To mænd har siddet varetægtsfængslet i et stykke tid, men de nærmere detaljer ønsker politiet ikke at fortælle offentligheden om endnu. Heller ikke om hvor tyverierne er sket.

Om udenlandsk politi deltager i undersøgelserne, vil Bent Ludvigsen, der leder afdelingen for efterforskningen af organiseret kriminalitet, ikke udtale sig om.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App