Det vi har sammen

Stjal cykler for 78.000 kroner

Foto: TV ØST

En cykelhandler mistede 2 dyre cykler til en værdi af 78.000 kroner, da en tyv natten til tirsdag brød ind i forretningen i Faxe.

Et indbrud i Kimergård Cykler på Torvegade i Faxe blev en omkostningsfuld affære for indehaveren, da en tyv natten til tirsdag stjal 2 cykler. Cyklerne har en samlet værdi på 78.000 kroner, fortæller Jakob Kimergård, der ejer forretningen til Dagbladet Ringsted.

Den ene cykel er en Trek 9.9 SSl mountainbike og koster 52.000 kroner, mens den anden er en mountainbike af mærket Giant Anthem X29 til en værdi af 26.000 kroner.

- Det er super ærgerligt, men omvendt så ønsker vi heller ikke at slå et kæmpe hegn hele vejen rundt om butikken, eller sådan noget. Folk skal kunne se i vinduet, hvilket udvalg vi har. Og det er da immervæk et par år siden, vi sidst havde indbrud, siger Jakob Kimergård til Dagbladet.

Tyven kom ind ved at bryde fordøren til forretningen op.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App