Stjålet bil i færdselsuheld

En 65-årig mand blev onsdag morgen forfulgt og alvorligt chikaneret af føreren af en en anden bil. Chikanen foregik på vejene mellem Rønnede og Faxe

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 65-årig bilist blev onsdag ved 7-tiden chikaneret af føreren af en Toyota. Chikanen skete ved Rønnede  og senere blev den 65-årige bilist jagtet hele vejen ind til Faxe, hvor  han blev påkørt bagfra og overfuset af Toyotaens fører. Da toyotaens fører stak af måtte den 65-årige springe til side for ikke at blive ramt, mens en anden bilist blev strejfet

En times tid senere fik politiet anmeldelse om, at der var ild i en campingvogn og en bil i Faxe Kalkbrud. Den brændende bil  viste sig at være Toyotaen, der var meldt stjålet i løbet af natten fra Faxe.

Senere på dagen fik politiet anmeldelse om, at medarbejdere fra kalkbruddet  havde tilbageholdt nogle personer, som muligvis kunne sættes i forbindelse med branden. En 24-årig mand fra Helsingør blev anholdt og sigtet for brugstyveri af Toyotaen. Han er fortsat anholdt og skal nu afhøres om de forskellige begivenheder.

 

 


Nyhedsoverblik