Stilhed efter snekaos

Det har været en stille nat efter det snekaos, der ramte især den sydlige del af regionen fredag. Det fortæller politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stadig pletvis sne- og isglatte veje i Sydsjælland, på Møn og på Lolland-Falster, lige som der kan forekomme fygning. Men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melder her til morgen om en stilfærdig nat uden alvorlige ulykker.

Politiets advarsel om at undlade unødig udkørsel er også trukket tilbage.

Også Midt- og Vestsjællands Politi kan konstatere, at natten er forløbet roligt.

Men der er også behov for et pusterum efter fredagens voldsomme snefald, der skabte store problemer på vejene. Lolland-Falsters Folketidende fortæller, at Falck og Dansk Autohjælp måtte rykke ud til ikke mindre end 2.000 nødstedte bilister i landsdelen i løbet af fredagen.

 


Nyhedsoverblik