Det vi har sammen

Stevnske ældre bedst til it

Foto: TV ØST

Faktisk klarer de sig bedre end resten af landet. Talrige kurser er vejen frem.

De ældre i Stevns er for alvor blevet gode til at bruge internet og computer.

Faktisk kan de ældre over 65 år bryste sig af, at være bedre end de ældre i resten af Danmark, når det kommer til at bruge offentlige services på internettet, som for eksempel netbank, NemID og digitale brevkasser.

Og de ældre i Stevns Kommune ligger tre procent over landsgennemsnittet.

- Vi er da rigtig stolte, fortæller Jane Sandgaard, der er centerchef for Borgerservice, Kultur og Fritid i Stevns Kommune.

Og vejen frem har været masser af gratis it-kurser i alle lokale afkroge af Stevns til borgerne. Kommunen har satset hårdt på projektet siden begyndelsen af 2012 og postet 1, 3 millioner kroner i det.

-       Det gør vi, fordi alle danskere lige om lidt  skal til at kommunikere digitalt med det offentlige og vi ved, at rigtig mange ældre borgere ikke er i stand til det, siger Jane Sandgaard.

En af de ældre, som nu er blevet dus med computeren er 65-årige Didden Busch fra Lyderslev. Til forskel fra tidligere ordner hun nu både regninger over netbank, bestiller rejser på internettet og søger efter opskrifter på Google.

-       Det er da altid rart at blive klogere, og det kommer jo kun en til gode, fortæller hun.

Fra 1. november 2014 skal alle danskere have deres egen digitale postkasse. Her vil al post fra det offentlige blive leveret.  

02:29 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App