Det vi har sammen

Stevnsfortet øger sikkerheden

Foto: TV ØST

Gårsdagens flugt får forstanderen på Stevnsfortet til omgående at sætte gang i en omfattende gennemgang af sikkerheden på den sikrede institution.

Tre unge mænd stak af i går, en 16-årig brød ud i september, og to drenge tog turen over hegnet i marts. Alle blev de fanget kort tid efter deres flugt, men de mange springture inden for kort tid har sat et stort spørgsmålstegn ved stedets sikkerhed.

Derfor fortæller forstanderen for den sikrede institution, Kaj Lauritsen, i dag til TV2 ØST, at sikkerheden nu får et omfattende eftersyn.

Sikring af hegn og nye rutiner
Fra i morgen vil sikkerhedschefen begynde at gennemgå de fysiske sikkerhedsrammer på Stevnsfortet. Blandt andet skal en del af boltene på hegnet sikres langt bedre, end de har været hidtil, og låsene skal tjekkes efter.

Men det er ikke kun installationerne på stedet, der skal sikres. Der skal også strammes op på pædagogernes procedurer og rutiner for at sikre en bedre forebyggelse af flugtforsøg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App