Stevns støtter Køge Sygehus

Modellen med gradvist at gøre sygehuset i Køge til regionens universitetssygehus har bred opbakning på Stevns

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sygehusmodel, hvor Køge Sygehus får tilført en række specialer og gradvis opgraderes til Region Sjællands hovedsygehus, anbefales varmt af politikerne i Stevns Kommunalbestyrelse, skriver Dagbladet.

Det fremgår af  høringssvar, som regionen allerede har modtaget, at det er en god struktur, hvor alle seks store sygehuse fortsat anvendes, lige som yderområderne vil blive forsynet med skadeklinikker og flere akutbiler.

Emnet var tikl debat i Stevns kommune torsdag. Socialdemokraten Steen Nielsen, der også er folketingskandidat i Faxe-kredsen, karakteriserede diskussionen som spild af tid, da regionspolitikerne allerede har skudt det hele ned. Imidlertid fandt viceborgmester Lars Asserhøj (V) det  relevant at gøre sig nogle overvejelser, selv om de små sygehuse ikke er medtaget i oplægget fra regionen.


Nyhedsoverblik