Det vi har sammen

Stevns lukker 3 daginstitutioner

Foto: TV ØST

Politikerne i Stevns Kommune har besluttet at svinge øksen over 3 børneinstitutioner.

Der bliver længere mellem pasningstilbuddene i Stevns Kommune.

På grund af lavere børnetal har politikerne nemlig besluttet at lukke 3 daginstitutioner.

En skal lukke på Nordstevns, en i Store Heddinge og en i Hårlev/Hellested-området.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

2 institutioner sikre på lukning

Der er sat navn på to af institutionerne, Druelund i Store Heddinge samt Acaciebo i Nordstevns, mens beslutningen afventer i Hårlev. Det ventes dog, at det bliver enten Tryggevælde Øst eller Vest, som lukker.

Stevns Kommune ser lukningen af institutionerne som en forbedring for forældrene, da pengene så ikke bruges på mursten, men derimod på at sikre bedre pasning af børnene.

- Nu hvor beslutningen om at lukke de tre institutioner er truffet, går de tre berørte børneområder hurtigt i gang med at tilrettelægge en tids- og handleplan for, hvordan børn og voksne får så god en overgang som muligt til deres nye daginstitution. Og så skal vi have set på, om vi har behov for at ændre på de bygninger, vi bruger, så de matcher de krav, som flere børn og voksne i huset stiller, siger kommunens borgmester Poul Arne Nielsen (V).

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App