Stem rigtigt

En del stemmer går ved hvert valg til spilde, fordi stemmesedlen ikke er udfyldt korrekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved valget i 2007 blev der afgivet 3597 ugyldige stemmer i Sjællands storkreds. 2340 var blanke, hvilket kan være et politisk standpunkt. Men 1257 af de ugyldige stemmesedler var udfyldt forkert.

Lolland er det sted i Storkredsen, hvor der er størst problemer. Her er en halv procent af stemmesedlerne udfyldt forkert. Det er mere end dobbelt så mange, som det sted i storkredsen, der har færrest problemer, nemlig Holbæk.

- Jeg tror, det kommer bag på en del, at man ikke må sætte andre symboler end et kryds. Et flueben går an, men boller, stjerner, hjerter og andet går ikke, siger Asger Lund, som er stemmeansvarlig i Lolland kommune.

Der er også andre faldgrupper. For eksempel må man gerne bruge den blyant der er hængt op i stemmeboksen eller en kuglepen, men man må ikke bruge en tusch.

For mange satte krydser kan også være et problem. Man må gerne sætte kryds på både parti og person, så længe vedkommende er fra samme parti. Ja, rent teknisk kan man komme op på tre krydser men:

- det vil jeg slet ikke komme ind på, for som udgangspunkt skal man bare sætte et kryds på sin stemmeseddel. Enten ud for et parti eller en person. Så kommer man ikke galt i byen, slutter Asger Lund.

 


Nyhedsoverblik