Stein Bagger flyttet til Ringsted (Video)

Den bedragerisigtede it-direktør Stein Bagger er blevet flyttet fra Vestre Fængsel til Ringsted Arresthus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bekræftede Stein Baggers forsvarer og Bagmandspolitiet i aftes over for B.T.

- Men ud over at vi kun er interesseret i, at Stein Bagger er i sikkerhed, vil vi ikke sige mere, siger politiinspektør Jesper Friedrichsen til avisen.

Få en rundvisning i en af de celler i Ringsted, der kan være Stein Baggers nye hjem herunder:
[video:flv:090115_ringsted.flv]

Flytningen sker efter, at Stein Bagger kort før jul fik en albue hamret i hovedet under en gårdtur i Vestre Fængsel i København.

Fangevogterne har flyttet Stein Bagger, fordi de langt lettere kan beskytte ham mod voldelige medfanger i et mindre arresthus, forklarer fængselsinspektør Peter Vestheden fra Vestre Fængsel.

- Det er lettere at holde styr på 17 indsatte end 300 fanger. Det gør det alt andet lige nemmere at overskue, hvad folk foretager sig, siger han til B.T.

Bagger blev 23. december overfaldet under en gårdtur i Vestre Fængsel. Den 22-årige formodede overfaldsmand blev onsdag sigtet for vold. Manden nægter sig skyldig.

/ritzau/


Nyhedsoverblik