Stegepande-svingende damer redder beboer fra brand

To stegepande-svingende damer slår til igen. Centerleder kalder dem 'heltinder'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To kvindelige nattevagter på Plejecenter Lützensvej i Korsør, som natten til torsdag i forgangne uge skræmte et par
indbrudstyve væk ved at svinge med stegepander, har endnu engang vist deres værd, skriver Sjællandske. 

Natten til søndag reddede de en 77-årig mandlig beboer fra at brænde inde i sit hjem på centret. Det fortæller plejecentrets leder, Dorte Grove Thomsen, som er nærmest lykkelig over de to meget effektive medarbejdere.

- Ja, jeg synes, de to har gjort en fantastisk indsats - ikke bare én gang, men to gange lige efter hinanden. Jeg synes, de er nogle heltinder. Intet mindre, siger den begejstrede centerleder.

Branden hos den ældre beboer blev opdaget, da søndagen var knap to timer gammel. Nattevagterne hørte brandalarmen og skyndte sig hen til beboerens hjem, og lige, da de åbnede hoveddøren, væltede det ud med sort røg. Det viste sig, at han havde glemt en tændt cigar på sin rollator. 

Ritzau


Nyhedsoverblik