Statsministeren indvier ny fabrikshal hos virksomhed i Præstø

01:04

GN Resound , der laver dele til høreapparater udvider produktionen med en stor fabrikshal., som statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag var forbi for at indvie.

GN Resound i Præstø kunne i dag officielt åbne deres 700 kvadratmeter store fabrikshal. Virksomheden, der producerer dele til høreapparater udvider deres produktion med 30 procent med den nye hal. GN Resound er i vækst og både kunder, ansatte, forretningspartnere og ikke mindst statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var med til indvielsen.

Statsministeren klippede på smart elektronisk vis snoren til hallen på en enorm iPhone.

- Fordi jeg gerne vil være med til at fejre, at der nu er ramme om flere nye, danske arbejdspladser i Præstø. Og det er et smaddergodt eksempel på, at selvom arbejdskraften er billigere ude i verden, så kan vi godt lave arbejdspladser herhjemme, når forskning og produktion går hånd i hånd, sagde statsministeren efter indvielsen.

Den nye fabrikshal kan også få betydning for lokalområdet, hvor nye arbejdspladser kan være på vej.

- Den betyder jo for os, at vi stadigvæk kan bevare arbejdspladser, vi kan sågar udvide antallet af arbejdspladser i Præstø, siger fabrikschef Morten Andersen.

Du kan se video fra indvielsen ved at klikke øverst på siden. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App