Statsjob flytter fra regionen

Naturstyrelsens miljøcenter i Nykøbing Falster lukker. Det skyldes omstruktureringer. De lokale politikere frygter, at det vil gå ud over arbejdspladser i provinsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Naturstyrelsen har opsagt deres lejemål i Nykøbing Falster. En ny struktur betyder nemlig, at administrationen flytter til København, mens grundvandsopgaverne går til Aalborg. Det er de praktiske job, som stadig kommer til at ligge i regionen. Lokale politikere frygter, at statslige virksomheder begynder at centralisere på grund af besparelser.

-Vi vil gerne klare os selv herude i provinsen, men hvis man centralt bliver ved med at stjæle arbejdspladser fra os, så bliver det svært, siger borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder.

Lukningen kommer i kølvandet på, at der efter påske skal tages stilling til, hvorvidt embedslægen i Sorø skal flyttes til København.

-Vi får en blødning af arbejdspladser til København. Det er drypvis fra de forskellige ministerier, men når man tager summen af det, så kan det blive rigtig mange arbejdspladser, siger folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (SOC.DEM.).

Inden sommerferien bliver det fastlagt, hvor mange job der skal flyttes fra regionen.

 


Nyhedsoverblik