Stationer på Nordvestbanen stadig uden billetautomater

Selvom det er flere måneder siden, at billetautomater på Nordvestbanen blev sprunget i luften og ødelagt af nytårsfyrværkeri, er der stadig ikke kommet nye automater op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mørkøv, Regstrup og Vipperød på Nordvestbanen har været uden billetautomater, siden nytårsfyrværkeri tog livet af de gamle automater sidste år.

For Regstrups vedkommende skete det tilbage i november, mens automaterne i Vipperød og Mørkøv blev ofre for hærværk henholdsvis lige før jul og lige før nytår.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

- Også automaten på Jyderup Station har været ude af drift men har kørt siden 8. marts. Hvad automaterne i Mørkøv, Regstrup og Vipperød angår, venter vi på at få dele op fra Tyskland, og prognosen siger, at det vil ske inden for cirka en måned, oplyser strækningsansvarlig hos DSB Peter Witthøft-Rasmussen til dagbladet Nordvestnyt.

Passagerer fra de automatløse stationer kan købe billet i toget uden at betale gebyr, og man kan betale med enten kontanter eller de mest gængse betalingskort.

De fire automater koster DSB en million kroner.


Nyhedsoverblik